INVITATION til Workshop om Social Mediestrategi
Hvilke medier vil være relevante og hvordan skal man bruge dem? Det er ikke et spørgsmål om tekniske færdigheder, men om forståelse for, hvordan relationer fungerer i digitale fællesskaber og bevidsthed om, hvilke signaler man som offentlig instans eller privat virksomhed ønsker at sende.
Som sidst går vi også denne gang analogt til værks når vi efter et indledende oplæg skal arbejde i workshops. Med afsæt i forskellige profiltyper skal vi lægge strategier og manøvrere gennem forskellige udfordringer.
Målet er at få et solidt indtryk af, hvilke overvejelser der bør ligge i en social mediestrategi, fx hvilket mix af platforme som giver størst udbytte i forhold til den enkelte profil, samt hvor mange ressourcer der skal lægges i udvikling og eksekvering af strategien.
Hvornår: Torsdag d. 19. november 2009 kl. 15.00-17.30
Sted:
Cumuli kontor
Vedelsgade 7
4180 Sorø
Program: 15.00 Ankomst
15.10 Oplæg om social medie strategi og platforme
15.40 Workshop om strategi og signaler
17.00 Afrunding
Tilmeld dig og oplys antal deltagere til Birgitte Langsted på: event@cumuli.net
Sidste tilmeldingsfrist: mandag d. 16. november
Bliv også medlem af vores CUMULIevent gruppe på FACEBOOK, hvor vi fremover vil skrive om kommende events, lægge fotos op og hvor du selv har mulighed for at debattere indholdet i arrangementerne og komme med forslag til nye, og følg os på TWITTER samt vores fotostream på FLICKR.
____________________________________________________
Om CUMULI event:
Cumuli events er tilbud til kreative kræfter, kunder og samarbejdspartnere i vores netværk. Fire til fem gange årligt arrangerer vi en aktivitet i et kulturelt miljø eller omkring et aktuelt tema fra vores eget virkefelt for at skabe en alternativ mulighed for inspiration, idéudveksling og dialog.
|